Jeg elsker duften af varm kattemave. Jeg er fuldstændig afhængig af den vidunderlige blanding af let støvet, varme og søvn. For mig er det det vildeste kick – nærmest som at sniffe kokain (ikke fordi jeg har prøvet det, men det er noget jeg forestiller mig).
En varm og blød mave kan rette op på selv den allerværeste dag. Heldigvis har der i mit liv været en række villige og spindende donorer af mit foretrukne fix. Jeg knytter mig urimeligt meget til mine dyr. Så for mig er det at have kat ikke noget jeg tager let på. Nogle gange kan jeg blive helt bange for at jeg stoler mere på dyr end på mennesker. Det gør jeg selvfølgelig også – på een måde – men mine forventninger til de firebende er jo også meget lavere – så måske også derfor har de aldrig skuffet mig.
Fordelen ved en kat (eller en hund for den sags skyld) er at den altid er glad for at se dig. Den starter ikke som ægtemanden et skænderi bare fordi den keder sig, og den er ligeglad med om du ser godt ud eller har taget 5, 10, eller endda 15 kg på.
Kan man forelske sig i en kat? Jeg tror jeg kan. Jeg lyder som en værre strigle når jeg fortæller historien, men i min ungdom var jeg i et helt nyt parforhold da jeg skulle på weekend hos en veninde. Hun havde et nyt kuld killinger. Een af killingerne mjavede højt og faldt mig om halsen straks hun så mig.
Da weekenden var slut sagde jeg til kæresten at hvis ikke jeg fik katten så røg han ud. Katten blev, parfoholdet røg.




